Billedkunstner
og foredragsholder
Det er stemningen, sanseligheden, farvevalget og kompositionen, der er afgørende
Naturen med alle dens farver og former
er Melaines altovervejende inspiration.
Ved at fornemme kraften i naturen
og studere formerne formår Melaine meget præcist
at give os en oplevelse af det sted, hun vil male.
Man behøver ikke at vide,
hvilket konkret landskab eller lokalitet, motivet kredser om.
Grethe Hagensen
Skribent ved Kunstavisen
Fra Bogen 101 Kunstner 2013
melaine skriver om sig selv
Jeg har boet i Mocambique i 6 år og har haft længerevarende ophold under andre himmelstrøg
bl.a. Afghanistan, Iran, Pakistan, Vietnam og Middelhavsområdet samt Nordnorge Færøerne og Grønland.
I 1998 gik min mand og jeg turen fra Saint Jean Pied de Port i Sydfrankrig til Santiago de Compostella. El Caminio. En vandring på godt 700 km. Intensiteten og indtryk fra turen sidder klart i min bevidsthed. Inspiration som stadig er levende.
Oprindelig var det jobbet som jordemoder, der bragte mig ud i verden. Det var i udlandet jeg begyndte mine udstillinger som billedkunstner. Billeder jeg arbejdede med i al hemmelighed i Afghanistan, hvor papir og farver blev smuglet ind. For så senere at blive udstillet i Pakistan.
Men jeg finder fortsat dyb inspiration i rejsen. Også den helt nære.
Rejsen er nærvær og skærpelse af sansning. Rejsen er spejling af egen kultur og natur i det fremmede.
Men dybest ligger interessen for det fælles menneskelige – de kulturelle, kunstneriske og åndelige værdier.
Specielt fascineres jeg af naturens ornamenter og former i vand, i sand, træer, klipper og menneskekroppen.
At finde ind til det formsprog og de farveklange i æstetik og skønhed, som mennesket til alle tider har haft behov for og higet efter at skabe er mit omdrejningspunkt.
En leg mellem det abstrakte og den genkendelige form.
Gerhard Richter
siger uden blussel
At han elsker skønhed. At det er det vigtigste for ham. ….og at tiden ikke skal bestemme, om han må male et landskab. Skønhed og sandhed hænger sammen i Gerhard Richters univers.
CV
Medlem af Danske Billedkunstneres fagforening
Uddannet på Grafisk Skole i Århus
1997 – 1999 og 2001 – 2002
Århus Kunstakademi
1996 – 1997 og 2003 – 2004
Uddannet jordemoder i 1977
Læs mere >
Artikler
KUNSTAVISEN
Grethe Hagensen skribent ved Kunstavisen
2019 Læs artiklen >
2012 Læs artiklen >
BOGEN 101 KUNSTNER
af Grethe Hagensen 2013
UGEBLADET SØNDAG
af Rikke Hast 2011
VIBORG FOLKEBLAD
af Thea Berg Johansen 2011
MELAINE CHRISTENSEN:
Anette Jung Johansen forfatter 2011
NORDJYSKE
af Dorte Rohde 2011
VIBORG FOLKEBLAD
af Jesper Overgård 2011
VIBORG FOLKEBLAD
af Jesper Overgård 2009
Fornemmelse af Naturens Magi
Interview med Melaine Christensen og Finn Christensen – Roskilde TV maj 2023
Kunst og kultur
med Melaine Christensen
Interview med Melaine Christensen på SRTV – Silkeborg Regionale TV
Udstillinger, foredrag og studieture
Tidligere udstillinger, foredrag og studieture
Inspiration i rejsen
Jeg finder fortsat dyb inspiration i rejsen.
Også den helt nære.
at rejse er nærvær
at rejse skærper min sansning
at rejse er at mærke nuet
at rejse er overraskelse
at rejse er at undre mig
at rejse er min store inspiration
at rejse er at leve – sagde H.C. Andersen
Jordemoder
Som Jordemoder
har jeg øvet mig
i nærværets kunst,
jeg har lært at
holde mit focus
og min koncentration
lytte til min intuition
i tillid til,
at Universet hjælper mig
Alt dette lokker børnene
frem på livets kyst
og hjælper mig nu
når malerierne
lader sig føde
Linoliumstryk af Dea Trier Mørck fra bogen : Ind i Verden. Jeg var model for Dea som nyuddannet jordemoder.