Foredrag 2: Afghanistan - Inden for og Uden for Murene
 

Inden for murene om kvindelivet i det vestlige Afghanistan

Jeg har arbejdet 1½ år i Afghanistan, som jordemoder og billedkunstner (1999 - 2001) mens Talibanstyret endnu sad ved magten. Jeg arbejdede for Den danske Afghanistankomitè med at etablere en fødeklinik og uddanne afghanske jordemødre.

I 2006 og 2011 vendte jeg tilbage sammen med min mand Finn Christensen, for at undersøge nærmere hvad der videre var sket efter Talibanernes fald, det demokratiske valg og hjemkomsten af flere millioner afghanske flygtninge.

Under mit første ophold fik jeg via mit job nogle helt personlige relationer til flere afghanske kvinder. Jeg blev inviteret ind bag murene og fik indblik ,i hvordan livet leves.

I foredraget inviteres I med ind i de personlige beretninger og får indsigt i kvindelivets mange nuancer både den helt traditionelle livsform på landet og den mere og mere moderne livsform i storbyen Herat.

Foredraget er en mosaik af fortælling, musik og billeder.

Varighed: 1½ til 2 timer. Pris efter aftale. Foredraget holdes også sammen med min mand
Finn Christensen >>

Kontakt : Melaine Christensen tlf.: 86637700 eller melaine.christensen@paradis.dk